Digi-junkie

Medier, som jeg ser dem, er alle de ting omkring os, der er i stand til at bibringe os informationer af varierende grad. Det værende alt lige fra tv, radio og aviser til stereoanlægget, computeren og de mennesker vi møder på vor vej.

Der er visse forskelle på medierne; om vi er i stand til at interagere med dem, eller om de kun er til for at viderebringe de informationer vi beder dem om. Godt nok er vi i stand til at skifte kanalerne på f.eks. fjernsynet, men vi kan ikke bede nyhedsværten om at ændre sit oplæg, eller dække mellemøsten istedet for de nyeste nyheder fra Washington. Internettet er af en lidt anden støbning. Selvom man vel sagtens kan anse det som værende et glorificeret fjernsyn med en del flere kanaler, er her en højere grad af kontrol over mediet, hvor vi sågar selv kan lege medie gennem diverse kanaler som blogs, fora og lignende.

Forskellen på de fysiske medier såsom aviser, musik, fjernsyn og de personlige er ret interessant. Den første type er som regel designet til at videregive en type information, der kan læses og forstås entydigt. Personlige medier har dog den ekstra nuance, at de kan tolkes på mange forskellige måder gennem bl.a. kropssprog og tale. En dreven observator vil kunne opfatte mange flere informationer end fortælleren måske ønsker. Sågar endda modtage informationer der står i kontrast til det fortalte.

Min indgang til den store vide medieverden kom til mig gennem fjernsynet. Jeg voksede op nær den tyske grænse hvor de eneste kanaler var to danske med utroligt tørt indhold, og tre tyske hvor alt det spændende blev vist. Det havde den fordel at jeg hurtigt fik opbygget et meget stort ordforråd inden for det tyske sprog som jeg stadig nyder godt af, da det trods alt åbner døren for forståelse af endnu flere medier. Når ens hverdag ikke just er en dans på roser søger man tilflugt, og det skete også hos mig. Her var det tv, musik og bøger, der hjalp; tre laster som jeg stadig har den dag i dag. Jeg har altid nydt at sidde ned med en god film, da de (til tider) kan virke som kunststykker på højde med hvad der hænger på Louvre.

Jeg har altid elsket informationer i al dens afskygninger, og suger viden til mig hvor jeg kan komme til det. Her kommer internettet til sin ret. Det tog mig nogen tid at lære, og den umiddelbare tilgang som børn og unge har til det i dag kom lidt mere trægt til min generation. Lidt ligesom mobiltelefonen, der for mange var et nødvendigt onde, men som man til sidst måtte overgive sig til. Og selvfølgelig tilhører jeg i den dag kategorien af mennesker, der har mobilen inden for en meters afstand på alle tider af døgnet. Med mindre jeg gør en bevidst handling ud af ikke at have det.

Medier for mig. Eller rettere dem jeg bruger mest: computeren, mobilen, anlægget, fjernsynet og de medier de bringer med sig; gør at jeg kan holde mig i social kontakt med mine venner og bekendte, læse de senest opdaterede nyheder fra informations hjemmeside, se de film jeg elsker og høre den musik jeg vil nyde. Det er i allerhøjeste grad en brugsgenstand, der efterhånden er forhøjet til pyntegenstand. Det gamle husalter er ved at blive erstattet af topmoderne kunstværker som selv konen i hjemmet vil holde af, at have hængende, da det ikke længere er en stor klods, der blot fylder og samler støv.

Jeg elsker opslagsværk, og nyder stadig fornemmelsen af, at sidde med et gammelt støvet bind i hænderne for at finde definitionen på et obskurt ord. Men der mangler den umiddelbare lethed og den opdaterethed, der findes på internettet. En bog er i princippet forældet fra den dag, den bliver trykt, mens internettet optimalt set konstant er i udvikling, fejlkorrigerende og søgende. Ergo må de informationer man finder frem til via dette også være fejlfri. Ikke desto mindre sniger der sig fejlbehæftninger ind i de informationer vi finder frem til, men istedet for at købe en ny bog med fejlen korrigeret, opdaterer man blot hjemmesiden.

Jeg er håbløst afhængig af de digitale medier. Når der skal motioneres, følger mp3 afspilleren med. En dag uden tjek af mail, facebook gør at jeg føler mig bagud. Måske går jeg endda glip af noget vigtigt. Filmsamlingen fylder godt på hylderne, og fjernsynet leverer baggrundsstøj. Men kan det stadig kaldes afhængighed hvis jeg har det godt med det? Øjnene er trods alt ikke firkantede endnu, på trods af gentagne advarsler fra min mor.

1st try. Et spørgeskema

1. Mike

2. 1976

3. 2300 København S

4. Film- og Medievidenskab

5. 2005

6. Tekniker hos Force Technology A/S

7. Arkivar

8a. Internet

8b. Mobiltelefon

9. Nej

10. I nævnte rækkefølge

- Facebook
- Biblnet
- Flickr